Supervision
Supervision – dybere indsigt i dit professionelle virke
I supervisionen vil vi sammen reflektere og undersøge nye perspektiver på dine faglige udfordringer. Som fagprofessionelle kan vi ikke adskille os selv fra vores arbejde. Vi er så at sige vores eget bedste redskab i vores arbejde. I supervisionen ligger derfor en oplagt mulighed for at kigge ind i vores egne forståelser, tanker og følelser. Det giver os mulighed for at blive klogere på egne blind spots og blive bestyrket i at se den linse hvorigennem vi oplever alt.
Supervision ud fra De Tre Principper
Som fagperson møder du dagligt komplekse menneskelige udfordringer, der kan vække tvivl, træthed eller følelsen af at stå alene med svære situationer. Supervision er en vigtig støtte, hvor du får mulighed for at reflektere over dit arbejde – men også for at få adgang til en dybere forståelse af, hvordan sindet fungerer. Vi ved i dag at supervision skaber læring, forebygger udbrændthed og understøtter din fortsatte udvikling som fagperson.
I min supervision arbejder vi ud fra De Tre Principper – en tilgang, der ikke handler om at finde teknikker eller løsninger, men om at give dig indsigt i den universelle måde, menneskelig oplevelse skabes på. Indsigter kan forvandle din måde at forstå dig selv på, de mennesker du arbejder med og dine professionelle udfordringer.
Det betyder, at supervision hos mig ikke er traditionel rådgivning eller problemløsning. Det er en proces, hvor du bliver guidet til at opdage din egen mentale klarhed og ro midt i det udfordrende arbejde.
Når du som fagperson forstår, hvordan tanker og bevidsthed skaber oplevelser – både dine egne og klienternes – åbner der sig nye muligheder for nærvær, empati og effektivitet i dit arbejde.
Individuel eller gruppesupervision
Supervisionen kan foregå individuelt eller i grupper – afhængigt af dine behov.
Jeg superviserer til dagligt særligt psykologer. Som psykolog på vej til autorisation kan vores supervisionen indgå som led heri.
Hvis du ønsker at udvikle din faglige indsigt og opleve en ny form for støtte i dit arbejde, er du meget velkommen til at kontakte mig.