


Find ro og balance i hverdagen
Samtaler med fokus på din sundhed og trivsel
PSYKOLOGISKE SAMTALER BASERET PÅ DE TRE PRINCIPPER
Kompetence områder
Selvudvikling og selvværd
Hvad hvis du allerede er alt det du søger?
Mange opsøger terapi, coaching eller selvudvikling, fordi de føler sig forkerte. Måske tror de, at de mangler selvtillid, har lavt selvværd, eller føler sig fanget i mønstre, de gerne vil ud af.
Den klassiske tilgang handler ofte om at udvikle dig – forbedre dig, ændre dig, arbejde med dig selv.
I mit arbejde med De Tre Principper ser vi i en anden retning:
Vi kigger bagom idéen om, at du skal blive til noget mere.
I stedet peger jeg dig mod en indre stabilitet og helhed, som allerede er i dig – og som ikke afhænger af ydre præstationer, andres anerkendelse eller perfekte tanker.
Selvværd er ikke noget, du skal bygge op. Selvværd er når du naturligt falder ud af tænkning omkring dig selv. Det er noget, du genkender, når du begynder at se, hvem du i virkeligheden er – bag alle dine midlertidige tanker om utilstrækkelighed eller præstation.
Selvtillid bliver ikke længere noget, du skal skabe, men noget der helt naturligt opstår, når du ikke længere tror på den usikkerhed, der kortvarigt fylder. Og selvudvikling bliver til selvopdagelse. Du opdager, at du allerede er hel – også på dage, hvor du ikke føler dig sådan.
I samtaler med mig behøver du ikke præstere, forbedre dig eller kæmpe. Du skal bare være dig – og derfra kan noget nyt, ægte og befriende begynde at folde sig ud.
Forældreskab
Du er klogere, end du tror
At være forælder er en af de mest meningsfulde – og mest udfordrende – roller, vi kan have.
Du vil gerne være der for dit barn. Du vil gerne gøre det godt. Men måske tvivler du nogle gange.
Er jeg god nok? Skader jeg mit barn? Hvorfor reagerer jeg så stærkt? Hvad skal jeg stille op med mit barns følelser?
Som 3P-psykolog møder jeg ikke dig med teknikker eller opdragelsesråd. Jeg peger dig i stedet tilbage mod noget, du allerede har – men måske har glemt i støjen: din egen iboende visdom som menneske og forælder. Hvis vi ønsker det kan vores børn blive de største læremestre i vores egen rejse i livet.
Når vi forstår, at vores oplevelse – både vores egne følelser og vores børns – skabes indefra af tanker i øjeblikket, får vi en ny ro i forældrerollen. Vi behøver ikke længere reagere fra frygt, skyld eller kontrol. Vi kan begynde at lytte dybere – både til os selv og til vores børn.
Du opdager måske, at du allerede er præcis den forælder, dit barn har brug for. Ikke fordi du er perfekt – men fordi du er nærværende, menneskelig og i kontakt.
Samtalerne med mig er ikke en opskrift på det “rigtige” forældreskab.
De er en invitation til at opdage en ro, klarhed og kærlighed, som allerede findes i dig.
Stress
Når tankemylder og pres føles som virkelighed
Stress kan føles som at være fanget i en centrifuge. Tankerne kører, kroppen reagerer, og du føler, at du skal gøre noget – men der er ikke overskud til noget som helst.
Måske har du symptomer som uro, søvnproblemer, kort lunte, gråd, hjertebanken eller konstant bekymring.
Og måske har du prøvet alt: mindfulness, vejrtrækning, planlægning, pauser – men intet virker på den lange bane.
Som 3P-psykolog ser jeg stress på en anden måde.
Stress er ikke et tegn på, at du er forkert eller ikke kan følge med. Det er et tegn på, at du – midlertidigt – er fanget i meget tænkning. Når sindet kører hurtigt, føles det som om, verden er overvældende. Men ligesom en snestorm, lægger det sig igen.
Det lyder måske enkelt – og det er enkelt, selvom det ikke altid føles sådan.
I samtaler med mig peger jeg dig i retning af at forstå, hvordan stressfølelser opstår indefra – og hvordan der bag dem findes et sundt og intelligent sind, som altid forsøger at hjælpe dig.
Du skal ikke lære at “håndtere” stress. Du skal opdage noget dybere om, hvordan menneskelige oplevelser fungerer – og derfra kan stress miste sit greb.
Når du ser, at du ikke skal løse dine tanker, men at de bevæger sig af sig selv, opstår der ro. Ikke fordi du kæmper dig til roen, men fordi dit sind naturligt falder til ro, når du ikke længere tager alle tanker så alvorligt.
Hvis du længes efter en anden vej og varig vej ud af stress, er du velkommen til at kontakte mig.
Angst
Når uroen overtager
Angst kan føles altoverskyggende. Mange mennesker oplever angst som en voldsom og uforståelig kraft – som noget, der kommer udefra og tager kontrollen. Måske du har tankemylder og oplever uro i kroppen. En følelse af ikke at kunne trække vejret frit. Måske har du prøvet at forstå, kontrollere eller slippe af med angsten – uden held.
Hos mig får du ikke øvelser, teknikker eller strategier til at “bekæmpe” din angst.
Jeg tilbyder i stedet et trygt rum, hvor du får mulighed for at opdage noget nyt: At angst, ligesom alle andre følelser, er en midlertidig oplevelse skabt af dine tanker i nuet – og at der bag angsten findes noget i dig, som altid er helt.
Det betyder ikke, at dine oplevelser ikke er reelle. Det betyder, at du ikke er fanget i dem – også selvom det kan føles sådan.
Når vi begynder at se, hvordan alle følelser kommer og går, og at vores sind i sig selv er sundt og intelligent, opstår der ofte en naturlig ro. Ikke fordi vi prøver at få ro – men fordi vi opdager, at vi allerede er okay, selv når vi har det svært.
Hvis du er nysgerrig på en ny måde at forstå angst på – uden kamp, uden værktøjer, og med mere lethed – er du hjertelig velkommen til at kontakte mig.
Depression
En oplevelse, ikke din identitet
Depression kan føles som en tung, uendelig tåge, der slører alt – tanker, følelser, energi. Måske føler du dig tom, håbløs, uden lyst eller glæde. Måske har du prøvet at ændre dig selv, “tage dig sammen” eller følge råd om, hvad du skal gøre – men det føles bare ikke som nok.
Som psykolog, der arbejder ud fra De Tre Principper (3P), ser jeg ikke depression som en fejl eller mangel i dig, men som et tegn på, at du midlertidigt er fanget i tunge tanker. Noget i dig genkender at du er kommet væk fra dig selv.
Jeg depression som en oplevelse, der skabes indefra i øjeblikket af din tænkning og bevidsthed. Det betyder ikke, at dine følelser ikke er virkelige eller alvorlige – tværtimod. Men det betyder, at depression ikke er dig. Det er en tilstand, som kommer og går, og bag den findes der noget i dig, som altid er helt og intakt.
I mine samtaler hjælper jeg dig med at forstå, hvordan dit sind fungerer – hvordan dine oplevelser hele tiden skabes af dine tanker lige nu – og hvordan du kan begynde at slippe grebet om de negative tankemønstre.
Du behøver ikke kæmpe mod din depression. Du behøver ikke reparere dig selv. Du er ikke alene – og du er ikke defekt.
Når du opdager, at der bag de svære følelser findes en uforanderlig kerne af fred og klarhed, kan livet begynde at føles lettere. Ikke fordi tingene nødvendigvis ændrer sig udenfor, men fordi din oplevelse af dem ændrer sig indefra.
Hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan arbejde sammen ud fra De Tre Principper, er du velkommen til at kontakte mig.
Traumer
Du er ikke gået i stykker
Mange mennesker går rundt med oplevelser fra fortiden, der stadig præger deres liv. Det kan være overgreb, svigt, pludselige tab, utryghed i barndommen – eller noget helt andet, som satte sig dybt.
Måske mærker du det som uro, vagtsomhed, følelsesløshed, vrede, skam eller konstant alarmberedskab. Måske har du fået at vide, at du skal bearbejde dine traumer, tale dem igennem igen og igen – men du mærker ikke lettelsen.
Som 3P-psykolog tilbyder jeg en anden vej mod heling.
Ikke fordi dine oplevelser ikke er vigtige – det er de.
Men fordi du ikke er dine oplevelser.
De Tre Principper peger på, at vores oplevelse af livet – også de svære og traumatiske dele – skabes indefra i øjeblikket gennem tanker og bevidsthed. Det betyder ikke, at smerten ikke er reel, men at der bag smerten findes en uforanderlig kerne i dig, som aldrig blev ramt.
Du er ikke ødelagt. Du er ikke knust. Du er ikke dit traume.
Når du begynder at få indsigt i, hvordan sindet fungerer, opstår der ofte en ny tryghed. En naturlig bevægelse mod heling, uden at du behøver genopleve alt det svære.
Samtaler med mig handler ikke om at dykke ned i fortiden for at analysere den, men om at opdage en ny forståelse i nuet – hvor frihed og ro kan begynde at spire, selv efter mange års smerte.
Du er velkommen. Med alt, hvad du bærer på – og alt, hvad du længes efter.
Traumer opstår når vi har været i situationer, som er så overvældende at vi oplever ikke at kunne rumme og være med den følelsesmæssige reaktion der opstod i situationen. Det kan sætte spor af ufordøjede tilstande i nutiden, selvom situationen for længst er overstået. Hvis du oplever at være præget i din nutid af hændelser fra fortiden, kan det være rart at vide at ro og større glæde er muligt.
Jeg tilbyder

Individuel terapi

Supervision

Gruppeforløb

Retreats

Om mig
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og er autoriseret. Jeg har efterfølgende bl.a. taget en 2-årig specialistuddannelse, hvor jeg har specialiseret mig i psykoterapi. Jeg arbejder i min praksis ud fra medfødt sundhed (de tre principper).
PSYKOLOGISKE SAMTLER BASERET PÅ DE TRE PRINCIPPER
Til dagligt peger jeg mennesker i retningen af den medfødte sundhed der allerede bor i os. Jeg arbejder ud fra de tre grundlæggende principper, som den menneskelige virkelighed skabes ud fra: tanke, bevidsthed og livskraft.
Vi ved i dag at alt hvad vi mennesker oplever, det vil sige vores virkelighed, skabes af de tanker vi har – øjeblik for øjeblik. At få øje på hvordan vores sind er bygget til at finde tilbage til ro og glæde kan være livsforandrende. En forandring som er varig og dyb.
Men hvorfor er så mange mennesker så ulykkelige, stressede eller deprimerede, hvis vores grundtilstand er glæde, ro, balance og inspiration, tænker du måske? Som jeg ser det, så har vi igennem vores liv samlet op på en række ideer og leveregler om os selv, andre og verden. Nogle hjælpsomme, andre ikke. Vi er kommet til at tro på at vores tanker er sande. Jo mere vi får øje på de tankemæssige mure vi, uskyldigt, har fået bygget op omkring os selv, jo mere er vi i stand til at sætte os fri.
Selvom det er tanker vi har tænkt et helt menneskeliv, så behøver forandring ikke tage evigheder. For tanker er ikke fysiske af natur. En murstensvæg, bygget igennem mange år, vil kræve kræfter og tid at rive ned. Men at få øje på de tankekonstruktioner, der har skygget for din glæde og trivsel, kræver kun en enkelt tanke (indsigt) at rive ned.
Der er noget i dig, der aldrig er gået i stykker
3P peger på, at vi alle har en iboende psykisk sundhed – en indre ro og klarhed, som ikke forsvinder, men som kan blive skjult bag støjende tanker og følelser. Når du begynder at få øje på det, kan der ske en blid, men dyb forandring.
Et samtalerum uden analyse og kamp
Mit arbejde handler ikke om at analysere din fortid, fikse dig eller give dig teknikker. Det handler om at kigge i retning af det, der allerede fungerer i dig – din medfødte evne til at komme til hægterne, til at hele og finde vej tilbage til livsmodet. Når der er plads vil lyst, motivation og energi spontant spire i dig.
Tanken er midlertidig
Vi har alle et sind, der skaber vores oplevelse indefra – via tænkning i øjeblikket. Når vi tror på vores triste eller selvkritiske tanker som sandhed, føles livet tungt. Men tanker er som skyer på himlen – de skifter, de forsvinder, og nye kommer til. Dit velbefindende ligger under alle tankerne, og det er altid intakt, selv når det ikke føles sådan.
DET SIGER MINE KLIENTER
„Samtaleforløbet hos Mia har virkelig været med til at trykke på nogle knapper hos mig. Jeg skal ærligt indrømme at jeg inden samtalerne tænkte: “Jeg giver ikke meget for psykologer”. Men jeg må blankt erkende, at der har åbnet sig en helt ny verden for mig efter samtalerne. Jeg oplever at være kommet helt ovenpå igen efter stressen. Jeg har det i dag super godt. Jeg er blevet bevidst om, at det gælder om at få det bedste ud af livet. Jeg vil ikke sidde tilbage som gammel og opdage at jeg ikke fik grebet livet. Jeg er i dag loyal over for mig selv, mine behov og sundhed. Samtalerne har bragt så meget mere med sig, end hvad jeg havde turde håbe på‟
„Da jeg kom til Mia var jeg faret vild i livet. Flere ulykkelige hændelser havde taget livsglæden fra mig. Det trak følelsesmæssige tråde tilbage til barndommens traumer. Jeg kunne ikke se meningen med noget som helst. Mia hjalp mig med at finde min ro. Og med roen kom indsigterne. Hvorfor føler jeg sådan her? Og hvad gør jeg ved det? Mia kan noget helt særligt. Hun fanger sine klienter lige dér hvor de er. Og så har hun den bredeste vifte af viden indenfor sindet, personligheder og de mønstre vi får tillagt os. Mia taler et sprog der kan forstås helt ind i hjertet. Og når ting giver mening, så har de det med at løsne sig.‟
„Inden jeg kom hos Mia, havde jeg en angst, der spændte ben for de ting jeg gerne ville. Jeg turde ikke gøre de ting, jeg selv havde lyst til at gøre. Dette har bestemt ændret sig efter mine samtaler med Mia. Hun har givet mig nogle gode redskaber til at komme igennem min angst samt nogle gode øvelser, som har gjort at jeg ikke lader min angst styre mig. Alt i alt tror jeg meget mere på mig selv, end inden jeg startede hos Mia. Helt klart en anbefaling herfra!
„Jeg faldt i sommeren 2024 ned i et hul, jeg har været i så mange gange før. Jeg blev frustreret på mig selv og havde brug for én gang for alle at gøre op med mine „indre dæmoner‟ og faldt via en googlesøgning over Mia Diness hvorefter jeg kontaktede Mia – for der var noget i mig, der fortalte mig, at det var det rette for mig.
Mia introducerede allerede ved første konsultation en teori eller en opfattelse af hvordan vi mennesker er og fungerer psykisk i verden, som har været på en og samme gang banebrydende og livsændrende i den forstand, at mine depressive tanker og følelser dampede af og nærmest forsvandt med et fingerknips – tro det eller ej. Den dag i dag, 6 måneder efter niver jeg mig stadig lidt i armen over, at sandheden lå lige for næsen af mig og at „det bare var det‟. Jeg tager pludselig lettere på mine problematikker, som stadig kan komme op i mig – nogle gange oftere end andre – men nu er de ikke altoverskyggende for mig mere. Det føles som en kæmpe byrde, der er fjernet fra mine skuldre ikke kun for mig, men også for min familie.
„Jeg har før været hos psykolog, som jeg ikke oplevede hjalp. Dét der har gjort en afgørende forskel denne gang, er Mias måde at formidle teori og koble det sammen med praksis. Jeg har fået noget med hjem fra vores sessioner. Det gør at jeg føler mig klædt på til at klare angsten. Vi har haft fokus på hvad der har styrket mig og jeg kan nu i langt højere grad mærke mig selv. Jeg føler virkelig at forløbet har gavnet‟.
"Jeg er meget taknemmelig for de samtaler jeg har haft med Mia. Jeg har altid følt mig hørt og forstået, når jeg har været hos hende. Det er også derfor jeg efter hver samtale har smilet, når jeg har forladt stedet.
Samtalerne har givet mig muligheden, for at lære at arbejde med mig selv, og selv være med til at påvirke hvordan jeg skal have det, og ikke mindst hvordan mit humør kommer til udtryk, også med livet som single far til to drenge på 3 og 5 år, med krudt bag i. Jeg føler jeg er tilbage, som mig selv, men i en ny version, som alene far. Men jeg har fået hjælp til at se mine ting og udfordringer på andre måder, så jeg har nemmere ved at se mig ud af ting, når livet måske går lidt for stærkt nogle gange".